Tips til at gøre børnetøjet bæredygtigt

Du kender det sikkert. På meget kort tid er alt det tøj, du har købt til dit barn, allerede blevet for småt. Nogle gange kan du være heldig, at tøjet kan gå i generationer og at lillebror eller lillesøster kan overtage det senere hen. Men før eller siden er dit barn vokset ud af det, og du ender med at stå med en masse tøj, som stadig har mange gode stunder foran sig, bare ikke på dit barn.

Måske du allerede har veninder eller venners børn, som med glæde vil overtage tøjet. Eller måske du blot smider det ud. Problemet er bare, at den støre mængde børnetøj, som hurtigt bliver for småt, ofte ende med at blive smidt ud. Men med den store fokus på at være bæredygtig, hvorfor så ikke også udnytte tøjet ned til sidste trevl?

Det er nemmere end du tror, og der er flere forskellige måder at sørge for, at miljøbelastningen forbliver et minimum, og at tøjet bliver genanvendt mest optimalt. Her følger fire ganske simple råd til, hvordan du handler mest bæredygtigt, når det kommer til dit barns tøj.

Undgå at købe nyt

Nogle gange vil man naturligvis gerne forkæle den lille med noget nyt tøj. Det er selvfølgelig mest for egen skyld, så han eller hun tager sig allerbedst ud, eksempelvis til en højtid. Men som udgangspunkt betyder det at købe helt nyt tøj til dit barn, at du bruger flere penge på tøj, som alligevel snart bliver slidt eller for småt.

Med brugt tøj har du i øvrigt råd til mere kvalitet for de samme penge, og så undgår du også, at en ny, flot trøje bliver plettet eller hullet efter en uge i børnehaven.

Sælg tøjet videre

Hvis dit barn er i en fase, hvor han eller hun vokser enormt hurtigt, så kan du pludselig stå med meget tøj, som stadig er i god stand. Undgå derfor at smide tøjet væk, og sælg det i stedet videre. Ligesom du kan købe brugt tøj, kan du også sælge det. Dermed får du en smule af dine penge retur, fra da du købte tøjet, og samtidig hjælper du alle andre forældre, med også at handle bæredygtigt. Jo flere gange tøjet skifter hænder frem for at blive smidt ud, jo mere bæredygtigt er det.

Reparerer selv tøjet

Huller i tøjet er vel sagtens en af de hyppigste problemstillinger hos børn. Der skal sjældent særlig meget til, og børnene selv er ganske ligeglade, om der går hul på knæene. Sørg derfor at reparer tøjet, hvis det er muligt, fremfor at tro, at det er usælgeligt, og at det er nemmere at smide ud. Ofte skal der ikke mere end en lap eller to til.

Har du brug for en skrædder? Find en god og billig skrædder her.

Smid aldrig tøjet væk

Aldrig smid tøj væk. Det gælder faktisk både dit barns og dit eget. Heller ikke selvom det er slidt eller forvasket. Mange tøjcontainere rundt om i landet kan bruge selv det mest slidte tøj, eftersom tekstilerne går til at lave nyt materiale.

Du finder blandt masser af lækkert tøj og accessories til børn her.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *