Walking

Kom i form igen efter fødslen – tips og tricks

Har du lige født og sidder med den lille ny på sofaen, men drømmer allerede om den slanke krop? Mange kvinder, der lige har født, er besat om tanken omkring den slanke krop, de havde, inden den store mave kom. Men her er det vigtigt at tænke på, at kroppen har været udsat for rigtig meget under graviditeten. Derfor kan du ikke hoppe op på løbebåndet en uge efter fødslen eller regne med, at kiloene falder af af sig selv – nogle er så heldige, men andre må kæmpe hårdt. Men selvom du ikke kan tabe de ønskede kilo med det samme, kan du sagtens, i et roligt tempo, få den slanke krop igen. Læs med herunder og få tips til, hvordan du kommer i form igen efter fødslen.

Gå ture i starten

Lige så snart du er vendt hjem fra hospitalet med din skønne baby i armene, kan du godt begynde at finde de behagelige gåsko frem, eftersom du gerne må gå nogle ture med barnevognen ude i den friske luft. Start med nogle små ture, og gå derefter lidt længere for hver dag, der går. Hvis du bor i en lejlighed oppe på 4. sal, er det desuden oplagt at tage trapperne i stedet for elevatoren.

Glem graviditets- og ammeappetitten

Da du havde din søde søn eller datter liggende i maven, var det intet problem at nuppe nogle ekstra snacks i løbet af dagen og spise lidt større måltider. Hvis du ammer, har kroppen også brug for cirka 500 ekstra kalorier om dagen. Men – når begge perioder er overstået, er det med at fokusere på den kost, du havde inden graviditeten. Det kan desværre for mange kvinder blive en vane at spise den ekstra portion, så sørg for at tjekke op, hvor meget og hvor ofte du spiser i løbet af dagen.

6 uger efter fødslen

Når der er gået 6 uger, efter at du har født, kan din læge informere dig om, at livmoderen har trukket sig sammen, og at du dermed er ved at finde tilbage til et før-graviditetsstadie. Efter disse uger har du nu desuden muligheden for at træne cirka 3-5 gange om ugen, hvor hver træningsgang varer 30 minutter. Hvis du mangler inspiration til træningen, kan du for eksempel gå til efterfødselshold, hvor du kan tage dit barn med. Prøv også en god omgang hjemmetræning, imens barnet sover en af sine mange lure. Hvis du ammer, kan du desuden glæde dig over, at du forbrænder cirka 600-800 kalorier om dagen!

Forkæl din krop

Selvom du tænker mest på at få tabt de ekstra kilo efter fødslen, kan du også godt forkæle dig selv under pauserne fra træningen. Tag et par timer til kosmetologen og få en dejlig ansigtsbehandling, så de manglende timers søvn ikke kan ses så tydeligt. Hvis du er en af de uheldige, der har fået karsprængninger eller åreknuder under graviditeten, kan disse sagtens behandles. Læs for eksempel om gode behandlinger på Varix.dk. På Varix.dk kan du ligeledes læse om Åreknudeklinikkens priser for behandlingerne og se før-og efterbilleder.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *