Har dit barn en mobiltelefon?

Som forælder er der rigtig mange ting at tage stilling til. Det har du sikkert bemærket. Det er forskellige ting, du skal tage stilling til afhængigt at dit barns alder. Hvor længe er det okay at gå med sut? Hvornår skal bleen helst være smidt? Men når dit barn bliver ældre, er det helt andre problemer og udfordringer, du skal vende med din partner. Skal dit barn for eksempel have en mobiltelefon? Hvis ja, hvornår er det så okay set med dine briller? Det er der virkelig delte meninger om. De fleste forældre føler sig presset til at gøre det ret tidligt – allerede i 7-10 års alderen.

Hvad skal det til for?

Det spørger du sikkert dig selv om. Og med god grund. For hvilket formål har den og bør den i givet fald have i forhold til dit barn? Er det til at komme i kontakt med dig? Er dit barn skilsmissebarn? Der er mange variabler. Det ville være ideelt først at give dit barn en smartphone, når han eller hun virkelig har behov for det. Og det er endda også et issue. Men når klassekammeraterne begynder at gå rundt med smartphones, kan det være sværere at stå imod. I så fald at du vælger at give dit barn en smartphone, kan du købe en brugt iPhone billigt, således at dit barn er helt med på moden ikke bliver holdt udenfor iPhone-hypen.

Se den på den positive side

Som forældre har vi selv siddet i denne situation, og det er præcis meningen med indlægget her. Vi har selv erfaret, at det hjælper både dig og dit barn, hvis du giver en form for introduktion til de forskellige sider og funktioner, som kan være relevante og brugbare. Vis dit barn, hvorledes man færdes på nettet. Sæt et eksempel på adfærd med en smartphone. Til at starte med var vi selv meget skeptiske i forhold til, om vi skulle give vores børn iPhones. Men der gik alligevel ikke længe før, at vi fandt ud af, at det måske nok er vores opfattelse som forældre, der var modstanderen. For i virkeligheden er børn sammen på en anden måde, end vi var. De bruger deres smartphones til at spille – præcis som vi lå på gulvet og spillede spil. Så se positivt på det – der er mange fordele ved at, at dit barn har en smartphone.

Sikkerhed og tryghed

Som forælder stopper dine bekymringer aldrig. Du vil gerne vide, hvad dit barn laver konstant – og der er en smartphone ret handy. Du kan altid komme i kontakt med dine børn, og der er endda “Find my iPhone”, således at du faktisk kan se, hvor dit barn befinder sig. Det er en rigtig god sikkerhed og tryghed at have for dig, men også for dit barn. Vores opfattelse af det her meget varme emne er, at hvis man forsøger at sætte et eksempel ved ikke at give ens børn smartphone, vil de blive holdt uden for i skolen, eller når de leger. Alle de andre børn gør det. Men ikke desto mindre mener vi, at man bør uddanne sine børn i brugen af dem. Hvilke sider er okay at bruge, og hvilke er ikke.

Er du i tvivl om, hvilken lejr du skal stå i, kan du meget passende tage en snak med lærerne på skolen, de andre forældre og dine børn. Her kan du få et billede af, hvordan det ser ud – om de andre har smartphones, og om de bruger dem i skolen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *