En guide til dit barns skolestart

Det er ofte med blandede følelser, når skolestarten nærmer sig og melder sin ankomst. Uanset om det har været den lange sommerferie eller den knap så lange juleferie, så er de mindste ofte både spændte og nervøse for, hvad der venter dem, når de igen adlyder vækkeuret, stiger på cyklen og skolebussen, og entrerer skolens klasselokaler og fællesrum. Men der er alt andet lige stor chance for, at barnet dog glæder sig. Især hvis det er op til skolestart i de allermindste klassetrin.

Som forældre kan man gøre en god og målrettet indsats for at øge netop barnets glæde ved at gå i skole. Det handler mest af alt om at hjælpe barnet til at få en god oplevelse ved at gå i skole – indlæringen skal de dygtige lærere nok tage sig af. Derfor foreslår guiden her et par områder, hvor du som forældre kan lægge din energi, så barnet får det sjovere i skolen.

Gør dit barn mere selvstændigt

Mange snakker for tiden om curlingforældre og curlingbørn. Tonen er ret negativ omkring manges opdragelse af deres børn, og det bunder i høj grad i, at børnene ikke står selvstændigt nok. Hvis du gerne vil have lidt fokus på at gøre dit barn mere selvstændigt, naturligvis i små skridt ad gangen, så er der flere steder at starte. Det handler ikke nødvendigvis om at give dem ansvar, men blot at lade dem gøre tingene selv.

Som sagt kan det starte i de små ting. Små ting er selvfølgelig baseret på, hvor gammelt barnet er, men det er nemmest, selv at fornemme som forælder. Du kan eksempelvis lade være at bukke under, hvis det regner, og de mindste gerne vil køres i skole. Et andet forslag kunne være at lade barnet bære sin skoletaske selv. Der er ingen grund til at give dem idéen om, ”at mor eller far nok skal klare det for dig”

Lær desuden dit barn, at det er okay ikke at være den bedste, og at det er okay, at lave fejl. Det er vigtigt at kunne sige ”pyt” til ting, man har gjort forkert. Det er med til at mindske både frustrationer og usikkerhed, i det dit barn begiver sig ud i.

Hav orden i sagerne

En anden måde at fremhjælpe en bedre oplevelse i skolen er, ved at sørge for, at der er styr på de basale ting. For de mindste kan det være uoverskueligt at skulle starte i skole igen, og der kan være nervøsitet indblandet, så gør din del som forælder, og giv dem en god optakt.

Vi kender det fra os selv. Det er være udhvilet, have fået en god morgenmad er nøglen til en god dag – og en god fornemmelse med det, man skal give sig i kast med. Sørg for, at dit barn får det på samme måde. Husk desuden at sørge for at både taske og idrætstaske er pakket og medbragt, samt madpakken. Det kan hurtigt blive en dårlig oplevelse i skolen, hvis man glemmer noget vigtigt. Både hvis barnet føler, at læreren er utilfreds, eller hvis de andre medelever griner lidt af det.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *